≡ Menu

Scams

headup1Scammere er et kæmpestort problem på alle former for Social Media inklusive datingsites idag. På Facebook får jeg hver eneste dag mindst én venneanmodning fra en scammer.

Der findes software der kan fange mange af scammerne, men langt fra alle. I starten var en scamprofil ret let at genkende. Det er den stadig, men de bliver dygtigere med tiden til, at lave profiler der ser mere og mere ægte ud.

En scam profil ser meget ofte ud som da du og jeg først oprettede vores profiler for længe siden. De har få venner og de venner de har, er fisket fra det samme sted. Et eksempel er- fordi det er lettere at få venner når man har fælles bekendte, at gå på rov hos 5-6 personer, finde ud af hvilke fælles venner de har og så begynde at anmode om venskaber blandt dem. På den måde ser det hurtigt ud som om at man er en ‘del af klanen’.

Det ses ofte tydeligt ved at scammerens profilbillede måske viser en sort mand, men alle hans 25-65 venner er i klumper, mennesker fra samme sted. f. eks. 10 fra Tyskland som indbyrdes kender hinanden, 15 fra USA som ligeledes indbyrdes kender hinanden osv. Hvis der er mange internationale venner og ikke ret mange i scammerens lokalområde, tyder det på at profilen er fake.

Jo flere ‘venner’ en scammer får, jo nemmere har han ved at få flere.

En scamprofil har sjældent ret mange billeder og hvis den har, så er det ikke nogen hvor scammerens profilbillede selv er på. Det er nemlig ikke så ligetil at finde eller stjæle en større stak billeder af den samme person. Men det sker dog ind i mellem. Profilbillederne er nogle gange utydelige, alt for små og intetsigende.

En scamprofil er sjældent mere en en måned gammel pt. Det skal nok ændre sig efterhånden som de bliver bedre og snedigere.

Kendetegnende for scammere er at de altid vil starte en kommunikation op. Chat er oplagt på Facebook. Ofte får man bare et eller to “Hi” og hvis man ikke svarer på dem hører man ikke mere til dem. Nogle starter også med “Hello dear” eller “God bless you” for at det skal se ud som om at det er et gudsfrygtigt og dermed ærligt menneske.

Scammerne er tit studerende eller arbejdsløse fra østlandende, mellemøsten og Nordafrika. De folk der sidder og laver scamprofilerne er ikke dem der organiserer arbejdet. De er hyret af organiserede bagmænd som betaler scammerne en provision f. eks. pr. email adresse de får lusket ud af sagesløse Facebookbrugere. MEN… De sidder også på bibliotekerne og uddannelsesinstitutionerne her i landet da det er alt for nemt at finde åbne netværk de kan hoppe på uden at skulle verificeres først.

Jeg vil på det kraftigste fraråde at man involverer sig med scammerne overhovedet. Man stikker simpelthen hovedet indenfor i organiseret kriminalitet!

Det er nærmest umuligt at komme dem til livs, men på grund af de store sikkerhedsforanstaltninger Facebook og alle de andre social media platforme råder over, er det blevet en dårligere forretning for dem. Mange platforme har også mennesker ansat til at overvåge scammernes aktiviteter udfra de mønstre og kortlægninger deres sikkerhedssoftware kan lave.  Når man har fulgt bare et par scammere, opdager man visse kendetegn ved deres adfærd.

Jo sværere det er for dem at tjene penge, jo mindre vil vi se til dem.

Det sidste nye er at de opretter hele netværk af scamprofiler. Så kan de nemlig blive venner med deres egne scamprofiler, dele billeder og like ‘hinandens’ opslag. Det gør det nemmere for dem at se legitime ud. Hvis du prøver at kigge på scammerens venner, vil du sandsynligvis finde andre profiler som er ligeså ‘tynde’ i indholdet og du vil opdage at de liker hinandens opslag, kommenterer hinandens billeder og siger “Tak for venskabet” til hinanden.

De kan have forskellige mål med deres scams. Nogle vil forsøge at få din emailadresse for at se om de kan hacke den – der er nemlig altid masser af god information i folks emailkonti, og efter længere tids kommunikation, vil de forsøge at få penge ud af dig. Det kan være ved at du skal sende dem nogle kontanter under påskud af at deres gamle bedstefar pludselig er blevet dødssyg og skal opereres, eller hvis I har aftalt at vedkommende skal komme og besøge dig, så har han/hun pludselig ikke råd og forsøger at få dig til at sende penge. Tilbyd f. eks at sende en flybillet i stedet for kontanter. Så skal du se dem komme med søforklaringer!

Det kan også være at de vil forsøge at få dine kontooplysninger så de kan sætte penge ind til dig – underforstået så de kan hæve på din konto!

Det kan også være at de vil forsøge at stjæle din Facebook konto. Det kan de kun hvis du opgiver din mail og dit password eller hvis de er heldige at hacke dit alt for simple password!

Lad være med at poste billeder af dine børn i bad eller på anden måde afklædte. Chancen for at disse billeder vil blive misbrugt er pænt stor. Hvis du gør det alligevel så brug Facebooks sikkerhedsindstillinge til at begrænse hvem der kan se dem.

Det bedste er som Facebook foreskriver, at lade være med at blive venner med folk du ikke kender. Hvis du alligevel tager chancen og det viser sig at være en scammer, kan du enten unfriende vedkommende eller anmelde profilen til Facebook, hvorefter de gennemgår den og hvis de finder den mistænkelig, spærrer de vedkommendes konto, indtil der indsendes dokumentation for at personen er den han/hun udgiver sig for at være. Hvis Facebook ser at fællesskabsreglerne ikke er overholdt, blokeres profilen helt.

Her er et eksempel på en typisk scamprofil:

fakebook

Der er kun to billeder på denne profil. Det ene er profilbilledet, det andet er det som ses med de mange mennesker. “Dingeling” – alarmklokken ringer. Han har 28 venner og de 9 af dem er vist til venstre. “Dingeling” – alarmklokken ringer igen. Han skrive ret hurtigt i chatten “hello” tre gange med en – to timers mellemrum. Og for tredie gang bimler alarmen.

Vi kigger lige på de 9 af hans venner vi kan se herover til venstrre.

Billede nummer et er en kvinde med lyst hår. Hun har postet en video med sig selv der virker ægte, men 2 af hendes ‘venner’ (af de 9 på hendes profil) har jeg i forvejen under kraftig mistanke for at være scammere. En af dem med en dansk profil! Hun har dog postet andre videoer og billeder med lige rigeligt hud og det må man ikke på Facebook. Hun kan efter min mening være både ægte (pornomodel) og scammer.

Billede nummer to er en kvinde med rød skjorte. Hun er født i 1976 og dermed 39 år gammel og fra Polen. Hendes billede fandt jeg også på en datingprofil i Tyskland. Der er hun sjovt nok 42 år gammel. Så her er klart noget galt.

De tre næste ser ud til at være gode nok.

Det sjette billede er en profil hvor en anden scammer har postet nogle ret grove film også med ret meget synlig hud og når jeg undersøger ham viser det sig at han er inspektør på noget der hedder Ministry of Basic and Secondary Education i Gambia. Alle alarmklokker ringer. Ministry of Basic and Secondary Education i Gambia er tilsyneladende god nok, men nu har vi den oprindelige scammer som ser ud til at være mellemøstlig, har en veninde i London hvor en fra Gambia har postet stygge billeder på 34 forskellige profiler. OK – han kan være blevet hacket eller nogen har postet videoerne og tagget ham og 33 andre. Under alle omstændigheder er vi ude i noget snavs.

Billede nummer 7 er en mand i hvid skjorte. Hans profil er enten ret ny eller også kan kun hans venner se den. Han har 436 venner og virker ægte nok. Der er dog en post med reklame for solbriller på hans væg, postet af en ganske ung og smuk kvinde som med statsgarant er en falsk profil. 62 venner, utydeligt og lille profilbillede og masser af solbrillereklamer.

Billede nummer 8 er en dame også i blåt. Hun virker ok og sidste billede af en mand i hvid skjorte har 4999 venner og ser også ægte ud.

Undervejs mødte vi også ham her:fake

Ham slog jeg op på Tineye.com og bingo. Det var et gennembrugt billede til scamprofiler.

Dette er en langsommelig måde at optrevle et scammernetværk på og det findes der naturligvis software der kan gøre. Den software kan ud fra en mængde forskellige kriterier (profilens alder, antal venner, antal og type opslag, geografi, ipadresse osv.),  sætte point på hvor stor sandsynligheden for at vedkommende er en scammer.

Vi er havnet midt i et netværk af scamprofiler.

Comments on this entry are closed.

Next post:

Previous post: