≡ Menu

Scammere på DBA

En bekendt havde sat en vare til salg i Den Blå Avis for 1.900 kr. og bliver kontaktet af en udenlandsk skrivende kvinde og de skriver frem og tilbage nogle gange.

Setuppet går ud på at køberen skal tro at det koster 3.500 danske kroner at sende varen og overfører varens pris 1.900 + 3.500 til PayPal. Disse penge overføres efter sigende til sælgerens PayPalkonto og der vedlægges noget der skal se ud som en bekræftelsesmail fra PayPal, hvor der også står at på grund af beløbets størrelse har PayPal valgt at beskytte de involverede parter ved at holde pengene tilbage indtil de modtager en indscannet kvittering fra Western Union.

Der er selvfølgelig ikke indbetalt en eneste krone til PayPal og desuden holder PayPal ALDRIG penge tilbage på den måde! Scammet består i at de 3.500 skal sælgeren overføre til transportfirmaet via Western Union og således bliver scammeren beriget med netop de 3.500 kr.

Ofte kommer også en udsøgt forklaring på hvorfor de har overført 3.500 i stedet for kun de 1.900 og nogle gange beder de bare om at man ‘refunderer’ differencen (evt. minus transport), dvs. 1.600. Andre gange overfører de ‘for meget’ for at vise god vilje mht. at få varen sendt – det koster jo også.

Mønsteret og forløbet i handelen er stort set det samme som i andre DBA/Ebay scams jeg har set.

Alarmklokkerne:

  1. Kommunikationen ‘løftes’ væk fra DBA/Ebay, da chancerne for at blive ‘busted’ der er større end på en almindelig mail.
  2. Der var lidt for mange mails frem og tilbage gennem handelen.
  3. Køberen i denne type scams er utroligt velformuleret – næsten altid på engelsk, meget omstændig og afleverer nøjagtige instruktioner på hvad der skal ske.
  4. Når Western Union er involveret er der som regel grund til at blive nervøs! Det er Internettets vilde vest hvad angår pengeoverførsler.
  5. PayPal holder ALDRIG penge tilbage som sikkerhed for varens leverance. Og da slet ikke ved involvering af 4. part – Western Union. PayPal håndterer den slags ved at man efterfølgende indleder en sag og de går ikke ind i en scamsag! Pengene er simpelthen tabt når man sender dem via Western Union.

 

Her er de sidste dele af korrespondancen hvor scammeren har glemt at erstatte “Hello seller” med sælgerens navn. De sidder selvfølgelig ikke og skriver alt forfra hver gang de forsøger et scam. De bruger færdiglavede skabeloner de bare kopierer ind i mailen:

“Hello seller,

I have just completed the payment for the ****** and you should have received a confirmation of the transfer from Paypal in regards to the payment. The company that I will be dealing with is the Hills Logistics) I have dealt with them many times before and found them to be very efficient.
As you may have noticed I have made an additional payment on top of all the other charges, the sum of 3.500 dkk. This needs to be sent to the Hills Logistics company Which can easily be done through Western Union Online westernunion.dk. This is Their requested forms of payment when it comes to dealing with international exchanges. Upon receiving the payment they will arrange to pick up the ****** within the next 24 hours. They will most probably call you, The payment will have to be sent in cash Which you will need it to, however as you see you will be reimbursed as soon as the funds will clear through Paypal.
The amount that I have just Transferred to you is on hold through Paypal as they need the Western Union receipt that confirm the Hills Logistics company has been paid. That once they received then the payment will be cleared into your Paypal account. Just to reassure you That the amount has already left my account and simply being held to Paypal until the transaction is completed successfully.
The information you need in order that complete the payment is Western Union is listed below:
Receiver name: Helen Jones
Address: Level 10, 1 Sentral  Jalan Rakyat
State: Kuala Lumpur
Zip code: 50470
Country: Malaysia
Looking forward to finally receiving the ******.
Thanks.”
Og den anden som skal se ud som om den kommer fra PayPal – Det gør den IKKE! Scammeren har selv indsat en afsendermail der kan forveksles/give associationer til PayPal. Det er nemlig ikke spor svært af indsætte en anden afsender email end den man egentlig sender fra! Mailen kan ses her:
Fake PayPal
{ 1 comment… add one }
  • kent nielsen October 24, 2015, 3:22 pm

    Jeg har været udsat for denne scam. akkurat magen til

Leave a Comment

Next post:

Previous post: