≡ Menu

Hvilken Autoresponder skal jeg bruge?

For et par år siden begyndte jeg at få brug for en autoresponder til at holde styr på mine e-mail kontakter, og at bruge regneark og Outlook synes ikke at være en holdbar idé når kontakterne efterhånden hobede sig op.

Jeg var ikke specielt interesseret i at betale en masse for det og jeg faldt over et PHP system jeg selv kunne installere på et af mine domæner. Det hedder Infinite Autoresponder og allerede på det tidspunkt var der ikke mere support på det og det ville ikke blive videreudviklet.

Jeg tog dog chancen og installerede det alligevel og det fungerede ret godt når folk signede up og fik en bekræftelsesmail. MEN… da jeg så skulle i gang med at lave kampagner og sende dem ud, valgte systemet åbenbart nogle fuldstændig tilfældige email adresser ud og sendte alle kampagnens mails afsted til de udvalgte. På det tidspunkt havde jeg rundet 3.000 email kontakter og blev så enig med mig selv om at jeg havde brug for noget der var mere pålideligt.

Et andet problem med at sende masse mails ud fra ens eget domæne er at de digitale postkontorer rundt omkring i verden holder skarpt øje med afsenderen og hvis der kommer for mange mails derfra bliver man hurtigt stemplet som spammer! Så hvad gør man så?

Autoresponder eller regneark

Hvad så – Autoresponder eller regneark?

Ja, jeg begyndte at kigge mig om efter en mere professionel online service. MailChimp var et af de systemer jeg checkede ud og i samme kategori var der mange der bar tydeligt præg af at de var lavet af nørder der ikke havde den fjerneste ide om hvad brugervenlighed er. Jeg opgav simpelthen at finde rundt i MailChimp!

Så var jeg omkring Aweber som var noget mere brugervenlige. De havde også en masse færdiglavede templates som man kunne tage udgangspunkt i og det eneste jeg egentlig var utilfreds med var prisen! 

Så jeg samlede alle de autoresponder udbydere sammen som jeg kunne finde på nettet og brugte mit regneark til at stille deres services op i sammenlignelige kolonner og en af dem var tydeligt billigere end de andre, faktisk kostede de kun ca. det halve af  gennemsnittet af resten og det var incitament nok for mig til at prøve det af.

Det gik også godt i starten. Deres system er heller ikke det mest brugervenlige – det er der ikke nogle af dem der rigtigt er, men det er til gengæld enkelt at finde rundt i. Og så startede problemerne! Mails blev ikke sendt til tiden og deres servere var vildt overbelastede. Det var imidlertid så stor en katastrofe for dem at de hurtigt fik opgraderet og udskiftet langsomme maskiner med nogle superhurtige og det har faktisk kørt stabilt i et par år nu. Det hedder ImnicaMail:

Autoresponder og masse mails

ImnicaMail

Man bliver hurtigt afhængig af sin autoresponder udbyder. Det er nemlig et stort arbejde at flytte alle sine email lister (man kan nemlig godt have mange), men endnu værre er det at skulle flytte nogle der er midt i en automatiseret mail strøm hvor hver enkelt mailadresse har fået et antal mails og så skal starte med den korrekte næste mail i serien… Det er fuldstændig umuligt! Det kan ikke lade sig gøre. Derfor er det uhyre vigtigt at man bruger den rigtige fra starten.

smart mail

 

{ 0 comments… add one }

Leave a Comment

Next post:

Previous post: